Vild med natur

Det er dejligt at gå en tur i naturen, men vi kan ofte komme til at tage den for givet. Det er vigtigt at passe godt på den. Som forældre skal man også være et godt eksempel for sine børn, så de også lærer at bevare naturen for de fremtidige generationer. Hvad skulle vi gøre uden naturen?

Biodiversitet
Flere og flere kommuner og private er begyndt at have fokus på biodiversitet. Allerød kommune i Nordsjælland slår sig op på at være en af Danmarks vildeste kommuner, der gør meget for at bevare den vilde natur. De har gang i flere projekter, der skal gavne naturen ved at fremme biodiversiteten.

De opfordrer for eksempel private til at lade ukrudtet gro og græsplænen vokse. Tænk at man kan gøre noget godt for naturen ved ikke at skulle ordne sin have! Det viser, hvor let det er at gøre en positiv forskel for naturen og vores fremtid.

Nyd naturen
Det er både sundt og dejligt at få frisk luft og nyde naturen. Og så er det endda helt gratis. Her er aktiviteter for hele familien, og man vælger selv om man vil dyrke sport eller blot nyde en stille gåtur. Der er aktiviteter for enhver smag og utallige muligheder. Du kan finde grankogler med børnene eller få pulsen op på en løbetur.

Danmark gemmer på mange dejlige naturoplevelser som hele familien kan nyde sammen eller hver for sig. På Bornholm har de Hammershus, i Midtjylland er der de smukke søer i Silkeborg og Himmelbjerget, i Nordjylland kan man se Grenen, i Sønderjylland er der Vadehavet, vestpå er der Vesterhavet og på Sjælland har Allerød kommune mange smukke naturområder, hvor man blandt andet kan vandre, svømme og løbe. Så tag familien med en tur i skoven, på stranden eller i bjergene og nyd den vilde natur.