Når man får gæster på besøg, vil man gerne give et godt førstehåndsindtryk. Det gælder, uanset om det er tæt familie, der tit kommer forbi, eller en kollega, der kommer på besøg for første gang. Det er også derfor, de fleste sørger for, at der er ryddet nogenlunde op, og at opvasken ikke lige står fremme og urørt, når der kommer folk forbi. Men der er mange andre ting, der også spiller ind på helhedsindtrykket.
Kunst i hjemmet er noget, de fleste kigger på. Kunst og design kan være mange ting. Er det et billede eller er det en klassisk træfigur, der står på reolen? Måske er det begge dele, eller ingen af delene. Men der findes så meget forskellig kunst, så uanset hvor lidt kendskab, man har til det, så er der stor chance for, at man finder noget, man kan lide.
Ingen grund til at tømme tegnebogen
Mange associerer kunst med noget dyrt og unikt, og det kan det også sagtens være, hvis man gerne vil købe noget af en kunstner, der er kendt og maler originale billeder. Men hvis man godt kunne tænke sig at holde sit budget lidt i den anden ende af skalaen, kan man vælge at finde et tryk på lærred. Det er oftest ikke tydeligt at se, at der ikke er tale om et almindeligt billede, og det giver præcis lige så meget liv til rummet, som et malet billede ville have gjort.
Der findes alverdens slags billeder og stilarter, og du vil kunne få øje på malerier fra forskellige tidsperioder, kontinenter og i mange forskellige størrelser. Du behøver altså ikke at have store, hvide flader for at kunne hænge billeder op – det kan lige så godt være, du bare skal have et lille billede, der kan stå på en reol sammen med en træfigur eller alene.