Øreringe – historien om smykket

En af de mest almindelige former for kropsudsmykning er øreringe. Og det til både kvinder og mænd. Det er egentlig forkert at tale om øreringe, for smykker til ørene kan have vidt forskellige former – creoler, ørestikker, ringe med vedhæng som perler, små ravstykker, charms og lignende, og de findes i mange forskellige materialer, oftest dog ædle metaller som sølv, guld eller platin.

Man kan dog også finde øreringe og ørestikker i andre materialer som for eksempel ben, plastic eller andre hårde materialer.
Øresmykker af denne type findes i to grundformer – til at stikke gennem et hul i øreflippen, eller med en clips, som man klemmer sammen om øreflippen, hvis man ikke har hul i øret.

Øreringe i deres oprindelige, cirkelrunde form har formodentlig eksisteret i årtusinder, for man har bl.a. fundet et mumificeret lig af et menneske, som levede for mere end 5.000 år siden, og han havde huller i ørene, og i mange gamle kulturer har øreudsmykning været kendt. Fra antikken findes der mange velbevarede eksemplarer, bl.a. udsmykket med dyremotiver og geometriske motiver, og i renæssancen blev der udformet kunstfærdige ørehængere med udsmykninger af f.eks. emalje, perler og ædelsten. Omkring år 1910 var smykker til ørerne blandt kvinder udbredt i det meste af verden – undtagen i Skandinavien, men det er der siden lavet om på.

Oprindelsen til øreringe fortaber sig lidt i det blå. Nogle mener, at de i mere primitive kulturer var et værn mod onde ånder, andre, at indfødte i Vestindien mente, at øreringe skærpede deres syn, og derfor overtog især søfolk og pirater traditionen. De kunne så samtidig beskytte deres værdier ved at hænge dem i ørerne, for guld var et kostbart metal allerede dengang. Men bestemte øreringe har også været brugt til vise, hvilken stamme eller religion, man tilhørte. De cirkelrunde øreringe kaldes også creoler, formodentlig opkaldt efter befolkningen i Vestindien, som også kaldes creoler.

At få lavet hul i ørerne kaldes også piercing, og tidligere var det mest almindeligt at få piercet øreflippen, men i dag ser man øreringe og ørestikker mange steder i øret – og endda i øjenbryn eller næsen. Ørestikken er en tynd pind med en eller anden form for udsmykning i den ene ende, f.eks. en lille stjerne, perle eller en lille ædelsten – nemlig i den ende, som sidder foran på øret, og bagpå skubber man en lås ind over pinden, som så holder ørestikken på plads.

Som nævnt overtog sømænd de indfødtes traditioner med at bære øreringe, men de var i mange år stort set den eneste mandlige befolkningsgruppe, som bar øreringe. Det ændrede sig imidlertid op gennem 1960’erne, hvor især hippiebevægelsens mænd begyndte at bære øreringe, formodentlig som en del af deres oprørsorienterede beklædning med afghanerpelse, spraglede tørklæder, kulørte veste med perlebesætninger og lignende.
I dag er der dog stort set ingen der hævet et øjenbryn, hvis en mand bærer ørering eller ørestikker.