Følg din passion – jeg elsker smykker og design

Hej – mit navn er Nikolaj og jeg er driver smykkemærket Hjort Smykker ved siden af mit studie på IT universitetet. Jeg vil her prøve at fortælle min historie og forhåbentlig bliver du inspireret til på samme måde at følge din passion.

Derfor startede jeg Hjort Smykker

I 2008 startede jeg en webshop ved navn e-scarf med salg af tørklæder på nettet. Det gjorde jeg fordi jeg gerne ville prøve at drive en webshop og tænkte at tørklæder var det perfekte produkt. e-scarf er siden blevet en rimelig stor succes og jeg fik vakt en passion for både mode, design og online markedsføring til live.

Hjort Smykker er et resultat af at jeg gerne vil prøve at skabe mit helt eget design og dels gerne vil prøve kræfter med mit eget mærke. Jeg har altid haft en god smag for hvad jeg synes var fedt inden for design og mode. Derfor har det også altid været en drøm for mig at kunne få indflydelse på mine egne kollektioner.

Hjort Smykker er på den måde ligesom en drøm der er kommet i opfyldelse. Her kan jeg både beskæftige mig med min passion som er online markedsføring og min passion for mode og stil. Stilen bestemmer jeg helt selv og designet er noget jeg selv ville gå med (hvis jeg altså ikke var en fyr)

Hjort Smykker – om mærket

Hjort Smykker er et smykke mærke med unikke designer smykker herunder øreringe, halskæder, armbånd, ørestikker og fingerringe. Smykkerne kommer indtil videre i to flotte kollektion. Den ene er Wood kollektionen som består af flotte håndskårede træ smykker med sølv. Den anden er vintage kollektionen som er flotte sølv smykker i antik stil.

Det har været vigtig for mig at materialerne var i en rigtig god kvalitet så jeg har kunnet stå fuldstændigt inde for produkterne. Derfor bliver alle smykkerne lavet i 100 % sterling sølv. Ligeledes er alle stenene er ædle. Derfor får alle kunder hos Hjort Smykker et helt unikt kvalitetssmykke i et flot design.

Følg din passion

Har du en passion for noget så tænk over hvordan du kan bruge den til noget der giver værdi for dig. I min optik handler det ikke kun om at gøre det man er god til, men også at gøre det man elsker at lave.

Det giver mig en enorm glæde at vide at jeg har skabt noget. Det at få noget til at vokse, at skabe et mærke og en stil er en rigtig dejlig følelse og en følelse jeg ville ønske de fleste kunne opleve på samme måde. Derfor er mit råd til dig at følge din passion og brug den til at skabe noget.

Forhåbentlig inspirerede dette indlæg dig til også at forfølge din drøm. Jeg takker for din tid og for spaltepladsen.

Hvis du vil læse mere om smykker og mode så gør det min blog her. Jeg har også en blog om iværksætteri og online marketing du kan følge her

Udgivet af

Nikolajmogensen

Passioneret iværksætter med interesse for online markedsføring, personlig udvikling, webshops, mode og iværksætteri.