Børnesandaler

Har du prøvet at købe børnesko på nettet før? Flere og flere kaster sig ud i projekt ‘lad-mig-prøve-at-købe-sko-på-nettet’, for hvor galt kan det egentlig gå?

Det kan faktisk aldrig gå helt galt når man køber ind på nettet. Du har nemlig altid fuld fortrydelsesret i 14 dage fra du har modtaget din pakke. Du skal selvfølgelig vælge en hjemmeside som er ‘real’ og hvis det er første gang du handler online, bør du måske starte med at købe fra en dansk side. Det kan være sværere at gennemskue de udenlandske sider som ‘førstegangs-online-shopper’.

Har du taget ‘lad-mig-gøre-det’ hatten på, kunne du jo passende starte med at købe et par børnesandaler. Vi guider dig nu igennem en sådan handel.

Når du køber tøj og sko på nettet, er det selvfølgelig vigtigt at have en ide om hvilken størresle man skal købe. Heldigvis kan man let måle børnefødder derhjemme. Det bedste trick er at stille fødderne med hælen mod en væg. Sørg for at fødderne ikke krummer og at kropsvægten er lige fordelt på højre og venstre fod. Afmærk hvor den længste tå på hver fod slutter. Herefter måler du afstanden fra væggen til afmærkningen. Er den ene fod lidt større end den anden, går du efter det største fodmål.

Når du kender fodmålet, er du allerede halvvejs. Nu skal du blot finde en god webshop, som har målt alle sandalerne indvendigt. Når du har fundet en god sandal, skal du sørge for at købe den så den er ca. 1-1.3 cm større end føddernes mål.

Den sidste ting, som man lige skal have med i baghovedet, er bredden på sandalerne. Har man normalt brede fødder skal man blot sørge for at sandalerne ikke er lavet til særligt smalle eller brede fødder. Dette vil være oplyst på hos de gode webshops. Det kan være en rigtig god ide at vælge et par sandaler som kan justeres flere steder. Nogle sandaler har hele tre velcrojusteringer (ved hælen, ved anklen og ved tæerne). Vælger man sådan et par, er der rigtig god chance for at sandalerne vil sidde helt perfekt.

Når du modtager sandalerne med posten, skal du selvfølgelig huske at prøve dem på. Husk at  du ikke må ødelægge eller smide skoæskerne ud, i tilfælde af at du vil benytte dig af din returret. Forhåbentligt behøver du dog ikke at sende sandalerne retur, da du jo har gjort dit hjemmearbejde.

God shoppelyst.