Søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering handler om at få din hjemmeside til at ligge så højt i søgemaskinernes søgeresultater som overhovedet muligt. Det er nemlig ikke ligegyldigt, om du ligger på side 1 eller side 2 i søgeresultaterne, og forskellen på plads #1 og plads #2 kan være lig med mange tusind kroner hver eneste dag. Søgemaskineoptimering kan være midlet, der gør din virksomhed til en succés.

Google, Bing, Yahoo og alle de andre algoritmebaserede søgemaskiner bygger deres indeks ud fra en række faktorer, fx antal links, indholdets art, serverens position og hastighed, samt mange, mange andre. Googles algoritmes menes fx at indregne over 200 forskellige faktorer, når de beslutter en given sides position på søgeresultaterne, og kun ganske få af disse er kendt. Det samme gør sig gældende for de andre søgemaskiner.

Dette hemmelighedskræmmeri skyldes, at søgemaskinerne ønsker, at levere det mest relevante og objektive resultat til brugerne. Ved at levere det bedste resultat gang på gang på gang sikrer søgemaskinerne, at brugerne kommer igen, og dermed eksponeres for flere søgninger. Da en overvejende stor del af søgemaskinernes indtægter kommer fra reklamevisninger i forbindelse med søgninger, giver dette ret god mening.

Hvis søgemaskinerne midlertidig vurderer din side til ikke at være super relevant for en række vigtige søgeord for din forretning, betyder det, at din hjemmeside ikke eksponeres for brugerne, og det er lig med tabt salg for dig. Heldigvis er der en løsning, så du kan opnå større eksponering i søgeresultaterne, og det er søgemaskineoptimering.

Hvad er søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering er den overordnede beskrivelse for en lang række tiltag du kan gøre, så din hjemmeside opnår en mere prominent plads i søgemaskinerne. Disse tiltag indebærer optimering af din hjemmeside, både indholds- og kodemæssigt, af serveren, og så opbygning af en stærk linkprofil gennem linkbygning.

Ved at arbejde strategisk med disse tre faktorer, kan du opnå gode resultater.