
Krydderhonning er en spændende måde at bruge dine krydderurter, og med denne krydderhonning opskrift er du sikker på, at score point hos familien ved morgenbordet. Brug krydderhonning som smørepålæg, i thé eller som marinade til grillkødet eller i salater.
Fremgangsmåde
- Fjern stænglerne, vask krydderurterne grundigt, dup dem helt tørre og hak dem fint.
- Varm ca. 1 dl honning op i en gryde, så den bliver helt flydende.
- Tilsæt de finthakkede urter til honningen og rør den grundigt rundt.
- Vask et syltetøjsglas eller patentglas grundigt med Rodalon (forhindrer svamp).
- Hæld krydderhonningen på glas med det samme, luk låget grundigt, og stil krydderhonningen på køl.
Prøv følgende krydderurter til din krydderhonning:
- Mynte
- Timian (gerne med blomster)
- Citronmelisse
- Rosmarin
- Lavendel (gerne med blomster)
Opbevaring af krydderhonning
Krydderhonningen kan opbevares i køleskabet i 2-3 måneder.