Et kendt seksual-problem blandt unge danske mænd

Et af de problemer, som rigtigt mange sexologer møder fra mænd – unge som gamle – er “jeg kommer for hurtigt”. Så hvis du har problemer med dette (som på lægesprog kaldes præmatur ejakulation), så er du langt fra alene. Det kan måske godt føles sådan, for det er jo ikke noget folk går og praler med.

Men spørg en sexolog – de har helt sikkert haft en mand siddende, som sagde “jeg kommer for hurtigt”.

Når der er et problem, som mange gerne vil have løst, så er der traditionelt også mange, der forsøger at komme op med en løsning. Derfor vil du finde alverdens løsningsforslag såsom tantramassage, kosttilskud, hypnose og meget mere.

Men de eneste 2 teknikker som virker for alle er

  • bedøvende kondomer
  • start-stop-teknikken

Og det er med stor sandsynlighed også en af de to ting, du vil blive anbefalet ved en sexolog eller din læge.

Start-stop-teknikken

Start-stop-teknikken er en teknik, der skal praktiseres gennem længere tid. Du kan læse mere om start-stop-teknikken her.

Start-stop-teknikken virker – det er der ingen tvivl om, men ulempen er, at der kan gå lang tid. For nogle virker det allerede efter et par uger, men andre er nødt til at træne i flere måneder, før de ser et resultat.

Den hurtige løsning

Den hurtige løsning er bedøvende kondomer. Det er kondomer, som indeholder cremen benzokain. Benzokain er en let bedøvende creme, som bedøver penis-hovedet ganske lidt. Det betyder, at manden ikke bliver så ophidset og derfor kan holde i længere tid.

Verdens største kondom-producent, Durex, var de første til at lave bedøvende kondomer og i forbindelse med lanceringen undersøgte de effekten. Stort set alle der prøvede deres bedøvende kondom meldte tilbage, at de kunne have samleje i adskillige minutter længere end normalt. Det havde helt løst deres problem med at komme for hurtigt.

En anden indikation på at bedøvende kondomer virker (samt at problemet med præmatur ejakulation eksisterer) er salgstallene. På Kondomaten er de bedøvende kondomer de mest solgte kondomer.

En god løsning kan være at bruge bedøvende kondomer i den periode man øver start-stop teknikken. Så har man en løsning på det at komme for hurtigt her og nu – og en langsigtet løsning.