Hvilken type radio?

Hvis du lytter meget til radio har du sikkert allerede den helt perfekte radio hjemme hos dig selv. Er det ikke tilfældet, eller vil du bare gerne have en ny radio, kan du her få lidt inspiration til hvilke typer af radioer der findes, samt hvilken radio du skal vælge.

Den rette kvalitet

Nogle mennesker har et skarpt øre som kan høre selv de mindste forringelser af den lyd der kommer ud gennem højtalerne, mens andre har svært ved at høre den store forskel på højtalere med lav og høj kvalitet. Afhængigt af hvor du befinder dig mellem det skarpt trænede øre og det mindre trænede øre, skal du selvfølgelig vælge en radio som har en kvalitet der passer til dit behov.

Det betyder at hvis du ikke kan høre forskel på absolut kvalitet af lyd og knapt så god kvalitet, har du allerede et sted hvor du kan skrue gevaldigt ned for prisen.

Lytter du mest til taleradio, er kvaliteten af højtalerne og lyden heller ikke helt så afgørende for at opnå en god oplevelse med at lytte til radio, som hvis du benytter radioen til at høre musik.

Kvalitetsforskellen mellem den gode lyd og den mindre gode lyd bliver ofte mere tydeligt når der skrues op for volumen på radioen. Det betyder også at hvis du altid lytter til radioen ved en lav volumen får du ikke så meget ud af at betale de mange ekstra penge for den gode kvalitet.

Godt design

Designet på radioen er ofte vigtigt og her kan man godt komme til at betale meget uden at radioen bliver meget bedre. Hvilket design man er til er meget individuelt og designs af radioer skifter meget fra producent til producent.

De fleste er vilde med dansk designede radioer som B&O og OXX Digital, som laver flotte radioer der passer ind i de fleste danske hjem.

Selvom danske OXX Digital laver både gode og flotte designs, er deres radioer betydeligt billigere end en radio fra B&O, da brandet også koster, og her er OXX Digital ikke helt på siden af B&O endnu.

Der findes også mange andre både danske og udenlandske producenter som laver flotte radioer, som vil pynte i de fleste hjem.

Det er ikke alle som designet betyder det vilde for, og hvis radioen er gemt væk er der ikke den store grund til at betale mange penge for en radio med et bestemt design.

Internetradio eller DAB radio?

Der er ikke så meget tvivl om at FM radioen ikke vil overleve mange år endnu, så når man skal købe en ny radio skal man hovedsagligt kigge efter en DAB radio eller en internetradio.

Det er muligt at finde kombinerede radioer som kan afspille både internetradio og DAB signalet. Nogle af disse radioer fungerer også med FM signalet så man med en ny radio kan lytte til disse radiokanaler indtil FM signalet helt uddør.

DAB signalet er et digitalt radiosignal som giver en meget bedre oplevelse af radio end det gamle analoge FM signal, men der er en begrænsning på hvor mange radiokanaler der kan fanges med en DAB radio.

En internetradio har derimod næsten ubegrænset mængder af radiostationer som den kan tilgå, hvilket gør det muligt at lytte til meget forskelligt musik og taleprogrammer som omhandler lige præcist de emner som du finder interessant.