Fibernet forbindelse – En kort forklaring af fordele og ulemper

Mange har måske hørt om fibernet, andre har ikke hørt om det, men de fleste har formentlig det til fælles, at de ikke ved hvad fibernet præcist er og hvordan det fungerer. Derfor følger der her en lille forklaring på hvad fibernet er og hvor det adskiller sig.

Hvad karakteriserer fibernet

Kort fortalt, så er fibernettet en ny teknologi hvorpå data såsom bredbånd, TV og telefoni kan sendes igennem. Forskellen på fibernet og traditionelle måder at sende denne data på er den hastighed data kan sendes med igennem fibernettet.

Grunden til at data sendes langt hurtigere gennem fibernettet er, at der bruges lys til at transportere data. På den måde kan data rejse med lysets hast, hvilket de fleste af os ved er meget hurtigt. Dette er væsentlig hurtigere end den hastighed hvorpå data sendes gennem kobbernettet, hvilket pt. stadig er den mest traditionelle måde at sende data på. kobbernet forbindelser – såsom ADSL forbindelser – transporterer data gennem elektriske signaler, hvilket er langt mindre effektivt og hurtigt end at sende data gennem lys.  Fordelen ved en fibernet forbindelse er derfor helt overordnet en hurtigere forbindelse, om det er bredbånd, TV eller telefoni.

En fibernet forbindelse har også andre fordele. Bl.a. kan fibernet forbindelsen ikke blot sende data med hurtigere hastighed, men den kan også sende med høj hastighed selv over meget lange afstande.  Det betyder bl.a. at man er garanteret at få den hastighed på sin internetforbindelse som man betaler for og at man er garanteret et skarpt og klart billede på sit TV, uanset hvor man bor.

Men det er ikke blot over lange afstande at en fibernet forbindelse kommer til sin ret, men også når flere personer er “på” på samme tid. Er flere af familien eller husstandens beboere på internettet eller ser TV på samme tid, så er det ikke noget man vil mærke til med en fibernet forbindelse.  Med en traditionel kobbernet forbindelse vil forbindelsen blive langsommere jo flere personer, der er “på”. Dette er endnu en fordel ved fibernet forbindelser.

Den helt store fordel ved fibernet – og måske endda mest undervurderet fordel – er, at det er fremtidssikret. Det betyder kort fortalt, at fibernettet nemt og hurtigt kan følge med de stadig øgede krav, der kommer i fremtiden til hvor hurtigt data skal kunne sendes og modtages. Modsat kobbernettet, så har en fibernet forbindelse ikke nogen umiddelbar grænse for hvor meget data, den kan transportere i sekundet. Ser man fx blot på Waoo!, der er Danmarks største fibernetudbyder, så tilbyder de bredbånd gennem fibernettet med hastigheder på op til 90/90 Mbit.

Eneste ulempe ved fibernet er dog, at det ikke er specielt udbredt i Danmark endnu. Om du er en af de heldige, der kan få fibernet kommer an på om dit elselskab har lagt de rette fiberkabler ned i jorden. Du kan evt. besøge Waoo’s hjemmeside, og se om du kan få Waoo! i dit nabolag. Ellers så forhør dig ved dit lokale elselskab.