Sådan pakker du bedst til rejsen

Rejsen er booket og betalt. Afrejsen nærmer sig, og det er tid til at pakke. Så er det panikken indfinder sig hos mange rejsende. Hvad skal man have med? Hvordan skal man pakke?

Måske har du fundet din flybillet billigt, og Norwegian er det flyselskab, du skal rejse med.

Den mest almindelige fejl, danskerne begår, er, at man tager for meget med – i angst for at have glemt noget derhjemme. Men bare rolig, selvfølgelig er der råd at hente. Her er de bedste tips til dig, som skal ud at rejse.

  • Tag tøj med, der matcher. Sørg for at have tøj, der matcher hinanden, så du kan skabe flere forskellige outfits af få stykker tøj. Forny med tilbehør i stedet for.
  • Læg al dit tøj ud på gulvet eller sengen, inden du pakker, så du kan se, hvordan de forskellige ting kan kombineres med hinanden. Det er giver et godt overblik du ikke vil fortryde.
  • Tag de tungeste og største ting på, når du skal rejse, så du slipper for at pakke dem ned.
  • Rul tøjet sammen i stedet for at folde det. Det sparer plads, og tøjet bliver mindre krøllet.
  • Hav lidt vaskepulver med i en pose, så du kan vaske enkelte stykker tøj på hotelværelset.
  • Brug vakuum-poser for at spare plads i rejsetasken.
  • Hvis du bare skal på en weekendtur, er en sportstaske rigeligt, og den kan du have med som håndbagage.
  • Tag en lille rygsæk med, som du kan have pung, vandflaske, kort og kamera i, når du går rundt på byture.
  • Hvis du skal på en længere rejse, så sørg for at have alt ømtåleligt i håndbagagen, plus et ekstra sæt tøj, pas, medicin, hygiejneprodukter og en bog, så klarer du dig, selv hvis din bagage skulle blive væk.
  • Tag ikke for meget med, sørg for at der også er plads til shopping på ferien.
  • Et pengebælte eller en mavetaske kan være en god investering – især til storbyferier.
  • Det meste kan købes på stedet, hvis man glemmer noget derhjemme, men medicin kan være svært at få fat i, i udlandet. Personlig medicin, hovedpinepiller, lægemiddel mod diaré, vableplaster og kondomer kan være godt at have med.
  • Bøger kan redde en kedelig og lang rejse med flyforsinkelser. Tag gerne paperbacks med, som du kan efterlade, når du har læst dem.
  • International adapter til elektriske apparater kan være guld værd, når der skal oplades mobiltelefoner, bærbar og kamera i underlige stikkontakter.