Nye forlystelser i danske forlystelsesparker i sæson 2013

Det er sommer, det er ferietid og det er højsæson i de danske forlystelsesparker. Rutsjebanerne er åbne, helium-ballonerne er pustet op og softicen venter på at blive spist. Det er tid til at alle familier skal besøge et sommerland på sjælland.

Noget af det mest spændende når sæsonen begynder er, hvilke nye forlystelser der kommer i de danske forlystelsesparker. I 2013 er der også kommet en del nyt både i BonBon-Land, Legoland, Fårup Sommerland, Djurs Sommerland og ikke mindst i Tivoli. Her får du en beskrivelse af nogle af de mest interessante og sjove sommerlande:

Plask, sjask og vandsprøjt i BonBon-Land

I BonBon-Land hedder sæson 2013’s nye forlystelse “Pelle Piratsprøjt” – det er en 9 meter høj vandborg med 10 vandrutsjebaner og tre vandbaljer, der med jævne mellemrum plasker ned over de vandglade badegæster. Forlystelsen er målrettet børn fra 4 år og opefter, men mon ikke at mange voksne også får lyst til at plaske, når først solen bager og sveden viser sig på panden.

Fart over feltet i Fårup Sommerland

Fartdjævle kan glæde sig til det vildeste sus i Fårup Sommerland, når deres nye forlystelse “Orkanen” åbner på grundlovsdag. Ifølge Fårup Sommerlands hjemmeside bliver man kørt op i syvende sals højde, hvorefter det går ned af bakke, helt ned under vandet faktisk, og videre igennem en skov. Fødderne hænger frit og dingler, så det giver en ekstra “fri” fornemmelse.

Dyrekrigere i Legolands nye 4D biograf

I Legoland åbner en ny 4D biograf, hvor man kan se 4D-animationsfilm med de kendte Chima-figurer. En 4D-film indeholder som regele lyd, billeder i 3D, rystende sæder, vandsprøjt, damp og lignende effekter. Hvordan effekter er i Legolands nye 4D biograf bliver en spændende overraskelse.

Nyt muntert område i Tivoli

“Det muntre hjørne” er Tivolis helt nye område, der indeholder intet mindre end 3 nye forlystelser. Området er inspireret af den danske astronom Tycho Brahe, hvorfor området vil være præget af stjerner, planeter, galakser, måner og den slags astronomiske virkemidler. Tivoli afslører i skrivende stund ikke navnet på deres nye forlystelse, men der bliver tale om en forlystelse med høj centrifugalkræft af styrken 4G. Gæsterne kommer til at hænge godt og grundigt på hovedet, og der er ifølge Tivoli ingen forlystelse som denne i Danmark.

En smuk juvel i Djurs Sommerland

I Djurs Sommerland åbner i 2013 forlystelsen “Juvelen”, som både skulle være en smuk, men også fartglad tur for gæsterne. Der loves masser af kilden i maven i denne forlystelse, der kommer til at være intet mindre end Europas eneste “double launch coaster”. Samtidig bliver turen en hel kilometer land og topfarten bliver hele 85 kmt/t – hvilket er ret så hurtigt for en rutsjebane.

Glæd dig til de nye forlystelser…

Der er altså masser af fantastiske nye forlystelser på vej i de danske sommerparker. Nu er det bare at komme afsted og prøve de vilde sus. Rigtig god fornøjelse for hele familien!