Inspiration til nyt badeværelse

Går du med tanker om at skulle bygge nyt badeværelse eller måske renovere det gamle? Badeværelset er mange gange det rum i boligen, som er dyrest at skulle bygge om. Derfor er det også ofte en god idé at have en plan for byggeriet, så man på den måde er sikker på, at arbejdet med det nye badeværelse går så gnidningsfrit som muligt, og der ikke opstår uventede ekstra omkostninger i forbindelse med ombygningen.

Inspiration

Det er dyrt at lave et nyt badeværelse, og der er mange ting, man skal være opmærksom på, når man giver sig i kast med ombygningen af sit nye bad, da der er tale om et rum, som hver eneste dag udsættes for både fugt og skiftende temperaturer. Det betyder, at ikke alle materialer er lige egnede til et badeværelse, og derfor skal du også være særlig opmærksom, hvis du er ude i et gør det selv-projekt.

Før du går i gang med dit projekt, kan det være en fornuftig idé at hente masser af badeværelse inspiration, så du er sikker på, at du har valgt det rigtige design, den rigtige indretning og de rigtige møbler, armaturer osv. Inspiration til badeværelset kan du finde ved at besøge nogle af de mange forskellige forhandlere. Lad dig ikke afskrække af, at priserne ikke altid matcher dit niveau, når du er ude efter inspiration til badet. Herudover kan du hente masser af inspiration til det nye bad på internettet og i boligmagasiner.

Planlægningen

Det er naturligvis vigtigt, at man har styr på, hvad der præcis skal laves på badeværelset. Er der tale om et helt nyt bad, eller er der tale om en renovering med enkelte nye tiltag, eller måske kun en mindre finpudsning af badet. Både prisen og arbejdet i forbindelse med dit nye bad afhænger af, hvor stort et projekt der er tale om. Hør mere om hvordan du planlægger dit projekt bedst hos Unoform

Hvis det er første gang, du skal begive dig ud i et gør det selv-projekt, er det en fordel at lade dig rådgive, så du er sikker på, at du udfører arbejdet korrekt – specielt hvis du skal i gang med et helt nyt bad, hvor der både skal lægges fliser, flyttes afløb, kloak mv.

Køber du arbejdskraften udefra til dit nye bad, kan det sagtens betale sig at indhente tilbud fra flere forskellige håndværkere, da der ofte er forskel på prisen. Nogle ting på badeværelset må du ikke selv udføre, og her er du nødt til at få en autoriseret håndværker til at løse opgaven. Det handler blandt andet om montering af kloak- og afløbsrør, tilslutning af gulvvarme mv.