Svanemærket, Nøglehullet mv. De 11 vigtigste mærkningsordninger

Vi drukner efterhånden i forbrugermærker i Danmark, og ifølge Forbrugerstyrelsen oplever vi da også en stigning i mærkningsordninger, fra både private organisationer og offentlige instanser. Forbrugermærkningerne spænder over en bred vifte af områder, over mærkninger for bæredygtighed, sunde madvarer, økologi, forbrugerbeskyttelse og mange, mange flere.

Men skal vi, som forbrugere, så også kunne huske alle mærkerne? Svaret er nej, det skal vi ikke, for det er urealistisk at kunne adskille dem alle fra hinanden. Men det er en fordel at kunne de vigtigste, såer er ti af de vigtigste forbrugermærkningsordninger, i mere eller mindre tilfældig rækkefølge. Kan du huske dem, så er du godt dækket ind.

Økologimærket, Ø-mærket

Økologimærket, eller Ø-mærket, er nok et af mest kendte forbrugermærker, og kan benyttes af producenter af økologiske varer. Ø-mærket benyttes primært til statskontrollerede økologiske fødevarer, men kan også i nogle tilfælde benyttes til økologiske nonfood-produkter (fx økologisk dyrefoder).

Udenlandske varer kan godt mærkes med Ø-mærket, men kun såfremt de er kontrolleret i Danmark af en godkendt instans.

Læs mere om Økologimærket

Nøglehullet

Nøglehullet logoNøglehullet er Fødevarestyrelsens officielle ernæringsmærke, og har til formål at gøre det nemmere for dig som forbruger, at finde de sunde fødevarer. For at kunne mærke sine produkter med Nøglehullet forpligter producenterne sig til, at overholde en række krav, blandt andet til indholdet af sukker, fedt, salt og kostfibre.

Vælger du fødevarer mærket med Nøglehullet, går du det nemmere for dig selv at leve op til Fødevarestyrelsens 8 kostråd.

Nøglehullet administreres af Fødevarestyrelsen.

Læs mere om Nøglehullet

EU’s økologimærke, Euro-Leaf

Euro-Leaf logoEuro-Leaf er EU-kommisionens bud på en mærkning af økologiske varer. Euro-Leaf svarer i det store og hele til det danske Ø-mærke, og må bruges af virksomheder, der producerer deres varer så de lever op til EU’s krav.

Euro-Leaf fokuserer især på miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, men stiller strenge krav til hele produktionsapparatet.

Euro-Leaf administreres af EU-kommissionen.

Læs mere om Euro-Leaf

Forest Stewardship Counsil, FSC

FSC-mærket logoForest Stewardship Counsil, nok bedre kendt som FSC, er en mærkningsordning inden for trævareindustrien, der sikrer at trævaren er produceret bæredygtigt. Bæredygtigt træ indebærer blandt andet, at der ikke fældes mere træ fra skoven, end den kan nå at reproducere.

FSC-mærket er også garant for, at skovens dyr beskyttes, så deres naturlige habitat ikke ødelægges, og naturlige vandløb  og kilder bliver ikke rørt, men får lov til at blive.

FSC-mærket administreres FSC, der er en international non-profit organisation.

Læs mere om FSC-mærket

Marine Stewardship Counsil, MSC

MSC-mærket logoSom FSC-mærket sikrer MSC-mærket bæredygtighed, dog inden for fiskeri. MSC-mærket gives til fiskerier, der sikrer bæredygtigt fiskeri, og er også med til at kunne “spore” en fisk tilbage fra bordet til det område, fisken er fanget, samt under hvilke forhold.

MSC-mærket  administreres af MSC, der er en international non-profit organisation.

Læs mere om MSC-mærket

Varefakta

Varefakta logoVarefakta-mærket er nok det mest udbredte forbrugermærke i Danmark – og muligvis også det mest oversete og anonyme. Varefakta-mærket sidder bag på rigtig, rigtig mange produktpakninger og gør det nemt for dig som forbruger, at sammenligne indholdet i en given vare med andre tilsvarende.

Varefakta-mærket har i 2011 skiftet udseende (se gammelt og nyt logo herover).

Varefakta-mærket administreres af Dansk Varefakta Nævn, der er en interesseorganisation.

Læs mere om Varefakta

E-mærket

E-mærket logoE-mærket beskytter dig, der handler på internettet. For at få E-mærket skal den pågældende webshop leve op til en lang række krav omkring distancehandel og forbrugerbeskyttelse, blandt andet gennemsigtighed, ingen spam, betalingssikkerhed mv.

E-mærket administreres af E-handelsfonden, der er en non-profit organisation.

Læs mere om E-mærket

Svanemærket / Blomsten

Svanen og Blomsten logoSvanemærket og Blomsten er langt hen ad vejen mærker, der står for det samme. På hjemmesiden er det også svært at finde en afgørende forskel, og Miljømærkning Danmark, der administrerer Svanen og Blomsten, skriver da også:

Er du forbruger eller indkøber, skal du ikke bruge kræfter på at finde ud af forskellen på Blomsten og Svanen. Begge mærker garanterer, at der er tale om et miljøvenligt produkt, i god kvalitet, der også tager hensyn til din sundhed.

Det ændrer dog ikke på at du, hvis du vælger Svanen- eller Blomsten-mærkede varer, køber varer der er miljøvenlige produceret med mindst muligt aftryk på naturen. Svanen og Blomsten tildeles ikke til fødevarer, drikkevarer og medicin.

Svanen og Blomsten administreres af Miljømærkning Danmark, der er en uafhængig enhed under Dansk Standard, og støttes af blandt andet Miljøstyrelsen.

Læs mere om Svanen og Blomsten

Vælg Fuldkorn Først

Vælg Fuldkorn Først logo

Nu har vi snart allesammen lært at mørkt brød er sundere end hvidt brød, men når det skal gå hurtigt i supermarkedet, er det nu alligevel rart at blive mindet om det. Med “Vælg Fuldkorn Først” er det blevet meget nemmere at vælge det sundere alternativ.

Fuldkornslogoet må sættes på produkter, der indeholder en høj mængde fuldkorn.

“Vælg Fuldkorn Først” er et partnerskab mellem mange parter, hvoraf Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse er nogle af parterne.

Læs mere om “Vælg Fuldkorn Først”

Faritrade mærket

Fairtrade mærketDen internationale Fairtrade mærke har til formål at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for arbejdere i verdens fattigste lande. Ved at gå efter Fairtrade mærket når du handler sikrer du, at bonden eller håndværkeren har fået en ordentlig betaling for sin vare, helt ude i fjerneste led.

Fairtrade mærket sikrer ikke, at produktet er produceret økologisk. Til gengæld kan alle produkter spores tilbage til den pågældende bonde etc.

Fairtrade mærket administreres  af Fairtrade International (FLO), der er en privat organisation.

Læs mere om Fairtrade mærket

Hvis du husker disse mærkningsordninger, så er du godt på vej i mærkejunglen.

En tanke om “Svanemærket, Nøglehullet mv. De 11 vigtigste mærkningsordninger”

Skriv et svar